Subscribe to RSS Feed

Author Archive

Det kan være godt for kroppen, hvis man fra tid til anden undlader at spise kød – samtidig er det en god mulighed for at spare lidt penge men stadig spise sundt. Denne opskrift på kikærter og tomater i karry er rimelig hurtig at lave, og fyldt med smag, takket være den karry der skal i og ikke mindst den friske ingefær.

 

Du skal bruge:

  • 2 spsk olivenolie
  • 2 finthakkede fed hvidløg
  • 1 hakket løg
  • 2-3cm frisk ingefær, skrællet og finthakket
  • 1 spsk karrypulver
  • 1 dåse flåede og hakkede tomater
  • 850 gram opblødte kikærter
  • 1dl hakket frisk persille

Du skal starte med at varme olien ved medium varme i en stor pande. Put hvidløg, løg og ingefær i olien. Lad det stege i 2-3 minutter, indtil løgene bliver bløde – husk at røre rundt. Rør karrypulveret i og lad det stå i et minuts tid. Tilsæt tomaterne og kikærterne og rør rundt. Lad det simre i 10 minutter. Rør persillen i og server.

 

Du kan med fordel servere dette som en sovs til en gang grove ris – der skal ikke mere til, for det smager super godt!

Energi: 252kcal, Fedt: 3.6g (0.4g mættet fedt), Kulhydrater: 49.1g, Fiber: 9.6g, Protein: 9.7g, Fedtenergi: 53kcal

Continue Reading »
1 Comment
Kylling på bund af rodfrugter

Den gereration jeg er i, vil nok mene at rodfrugter ikke er den allermest spændende spise man kan forestille sig, men der er jeg meget uenig! Jeg har desuden en stor forkærlighed for kylling – det er billigt, relativt fedtfattigt og utrolig nemt at lave. Her er en lækker og utrolig nem opskrift på kylling på en bund af rodfrugter. Du skal kun bruge kylling og rodfrugter (og salt og peber). Her er det jeg brugte:

  • Omkring et kilogram kylling. Jeg brugte frosne overlår med rygstykke.
  • 2 rødbeder
  • 1 stor gulerod
  • 1 stor pastinak
  • 2 gule løg
  • salt
  • peber
  • basilikum
  • Grovflutes

Tænd din varmluftovn på 200 grader. Start med at skrælle rodfrugterne og skære dem i tern. Læg dem i et ildfast fad og drys med groft salt og peber. Læg kyllingen ovenpå og drys med salt, peber og basilikum. Stil fadet i ovnen og giv det en time og et kvarter. Når det er tid til at varme flute, går du igang med det.

Det er simpelthen en fantastisk ret hvor det kun er fantasien der sætter grænser. Rodfrugter kommer i mange former og farver og kan kombineres på kryds og tværs, hvilket  gør denne ret til en sand overflod af muligheder!

Continue Reading »
4 Comments

Fitness!

3 November, 2011 by

Ja, du behøver ikke sige det, jeg ved det godt allerede… Sikke en intetsigende titel! Men, anyways, jeg er begyndt i fitness  sammen med min kæreste og et par vi kender. Umiddelbart skulle man jo tro, at når jeg har haft en slankeblog i to år, ville jeg efterhånden være tynd som et siv – det er IKKE tilfældet. Sommeren var jo hyggelig, med grillning når vejret var til det og måske en smule kage til kaffen, når vejret så var til det i stedet.

Ihvertfald er vi begyndt til fitness her den første i måneden. Jeg tog nogen mål af mig selv inden jeg begyndte, for ligesom at holde styr på hvordan træningen egentligt gik, så dem skriver jeg lige ned, så jeg kan finde dem om en uge når jeg skal sammenligne. Den første November vejede jeg 107,6 kilogram. 22,9 procent af mig var fedt, 39,3 var muskler og jeg havde et vandindhold på 57 procent. Hvor værdifuld min viden om min krops vandindhold er, skal jeg ikke kunne sige, men min fedtprocent er for høj! Jeg så gerne at den kom ned på 20 procent, for det er er så vidt jeg kan forstå den øvre grænse for hvor meget fedt det er sundt at have.

Ydermere har jeg målt mig rundt om min mave, for det er formegentligt på den meget af mit fedt sidder. Rundt om min mave var jeg 114 centimeter, hvilket er en del mere end de maksimum 100 centimeter de kloge anbefaler. Så jeg skal også have 14 centimeter omkreds væk fra min mave. Både målet for min fedtprocent og for min voms omkreds er midlertidige mål – jeg tror nemlig det er bedre at have små, men realistiske mål, i stedet for store mål som måske ikke bliver til noget fordi man løber sur, inden man kan føle en lille “sejr”.

Det er selvfølgelig ikke noget der kommer til at ske med det samme, men jeg har planlagt, at træne tre gange om ugen, og måle/veje mig en gang om ugen, samt komme med en lille opdatering herinde – forvent flere sunde opskrifter og måske også et par gode råd om træning.

Continue Reading »
2 Comments

Googlesøgninger

Ingen er landet på denne side fra en søgemaskine endnu.