Copyright © 2013 Fedlingen.dk. All Rights Reserved. Snowblind by Themes by bavotasan.com.
Ja, du behøver ikke sige det, jeg ved det godt allerede… Sikke en intetsigende titel! Men, anyways, jeg er begyndt i fitness sammen med min kæreste og et par vi kender. Umiddelbart skulle man jo tro, at når jeg har haft en slankeblog i to år, ville jeg efterhånden være tynd som et siv – det er IKKE tilfældet. Sommeren var jo hyggelig, med grillning når vejret var til det og måske en smule kage til kaffen, når vejret så var til det i stedet.
Ihvertfald er vi begyndt til fitness her den første i måneden. Jeg tog nogen mål af mig selv inden jeg begyndte, for ligesom at holde styr på hvordan træningen egentligt gik, så dem skriver jeg lige ned, så jeg kan finde dem om en uge når jeg skal sammenligne. Den første November vejede jeg 107,6 kilogram. 22,9 procent af mig var fedt, 39,3 var muskler og jeg havde et vandindhold på 57 procent. Hvor værdifuld min viden om min krops vandindhold er, skal jeg ikke kunne sige, men min fedtprocent er for høj! Jeg så gerne at den kom ned på 20 procent, for det er er så vidt jeg kan forstå den øvre grænse for hvor meget fedt det er sundt at have.
Ydermere har jeg målt mig rundt om min mave, for det er formegentligt på den meget af mit fedt sidder. Rundt om min mave var jeg 114 centimeter, hvilket er en del mere end de maksimum 100 centimeter de kloge anbefaler. Så jeg skal også have 14 centimeter omkreds væk fra min mave. Både målet for min fedtprocent og for min voms omkreds er midlertidige mål – jeg tror nemlig det er bedre at have små, men realistiske mål, i stedet for store mål som måske ikke bliver til noget fordi man løber sur, inden man kan føle en lille “sejr”.
Det er selvfølgelig ikke noget der kommer til at ske med det samme, men jeg har planlagt, at træne tre gange om ugen, og måle/veje mig en gang om ugen, samt komme med en lille opdatering herinde – forvent flere sunde opskrifter og måske også et par gode råd om træning.

4 November, 2011 at 00:30
Kan godt lide din indstilling til træningen, og tror at du har gang i det rigtige angående opmåling under vejs, lyder som god motivation.
13 November, 2011 at 00:03
Hej Kim.
Takker, jeg håber da ihvertfald jeg har lagt mig en god strategi.
Fed blog du har dig, forresten.