Subscribe to RSS Feed

Posts Tagged ‘ resultater ’

fedlingen.dk – et år efter

22 December, 2010 by

Så er der gået et år efter jeg skrev Velkommen til fedlingen.dk, hvor jeg skrev om mine forventninger med hensyn til mit vægttab. For et år siden vejede jeg 118kg og idag vejer jeg 102, så jeg har tabt mig 16 kg. Det lyder måske ikke af så meget, omkring 44 gram om dagen, men det er imens jeg ikke har trænet forfærdeligt meget, har drukket øl og spist bacon -  altså levet et temmeligt godt liv.

Hvordan har jeg så opnået et vægttab på 16 kg når jeg sådan har levet livet? Jeg har skåret ned. Jeg har ikke spist helt så fed mad som jeg plejede, jeg har ikke taget på McDonalds eller pizzaria så ofte som jeg gjorde førhen og jeg har ikke drukket nær så meget som jeg gjorde før jeg gik i gang med min slankekur. Desuden har jeg spist lidt mere salat lidt oftere – det fylder jo i maven så man ikke spiser lige så meget fed mad. ;-)
Hvad skal der så ske nu?
Min mave skal blive mindre! Jeg måler idag 110cm om maven på det bredeste sted og de kloge siger at man som mand højest må måle 102cm (og kvinder må højest måle 88cm) så der skal ihvertfald 8cm af og gerne lidt mere – fedtet på maven er farligt for det sidder rundt om vitale organer.

Jeg skal også have min fedtprocent ned – den ligger lige nu på 21% og den må da gerne komme ned på ihvertfald 17% – måske mindre.

Jeg skal prøve langt flere sunde opskrifter - jeg er positivt overrasket over hvor godt sund mad kan smage hvis man er lidt kreativ. :-)

Desuden skal jeg i 2011 nå at gennemføre 100 pushups – 100 armbøjninger og når min mave er blevet mindre kunne jeg godt finde på at gennemføre 200 situps – 200 mavebøjninger – og måske endda lidt løbetræning.

Et par gode råd hvis du selv vil opnå et varigt vægttab, eventuelt i forbindelse med et nytårsfortsæt:

  • Lad være med at stille urealistiske mål og krav – det er ikke motiverende at målet virker så langt væk. Del i stedet din slankekur op i etaper – 5-10kg ad gangen er måske mere opnåeligt end 35kg på en gang.
  • Start stille op. Hvis du vil motionere så begynd med at gå nogen ture. Lidt efter lidt kan du så begynde at jogge, lunte og løbe. Desuden kan det være skadeligt for kroppen at løbe hvis man er meget overvægtig på grund af overbelastning af led mv.
  • Læs fedlingen.dk – jeg kommer med gode råd som har hjulpet mig samt gode og sunde opskrifter som smager godt.
  • Sidst men ikke mindst skal du have et åbent sind hvis du vil blive mindre. Hvis du er fast besluttet på at der skal 7 teskefulde sukker i din te, så skal du ikke forvente at det bliver nemt at opnå et vægttab.

Skal du selv igang med en slankekur eller kender du nogen der skal? Så tryk på “syntes godt om” nedenunder og skriv gerne en kommentar, det er jo altid rart at høre fra folk.

God jul og godt slankt nytår. :-)

Continue Reading »
1 Comment

Googlesøgninger

Ingen er landet på denne side fra en søgemaskine endnu.